mandag den 28. september 2015
Medaljer
Mørdej:
300 g.hvedemel
100 g.flormelis
150 g.
stuetempereret smør
1 æg
Vanilje creme:
2.5 dl.sødmælk
0.5 vanilje stang
35 g.sukker
20 g.maizena
40 g.æggeblomme (2 stk.)
Glasur:
150 g.flormelis
En anelse vand
Pynt & opbygning:
150 g.jordbær marmelade
4 dl.piskefløde til flødeskum
30 g.finthakkede pistacie kerner
2 friske jordbær til pynt
Mørdej:
•Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time.
•Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.
Dejstykket udstikkes. Anvend gerne et glas eller lignende
•Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter.
•Bundene afkøles på en bagerist.
Vanilje creme:
•2 dl. af mælken koges op i en lille gryde.
•Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.
• Vaniljen blandes i sukkeret og mases sammen så kornene skilles ad.
•Vaniljesukker, maizena og den resterende ½ dl. mælk piskes godt.
•Tilsæt ægge blommerne & pisk igen.
•Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden.
•Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. PAS PÅ at at den ikke bliver for tyk!
•Cremen hældes straks i en beholder med et stykke husholdningsfilm direkte over, så der ikke dannes kondens.
•Afkøl cremen helt i køleskabet. Minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).
Opbygning:
•Piskefløden piskes til flødeskum
•Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl og sprøjtes op i en høj krans på bundene, NÅR bundene er afkølet.
•Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans.
•Den iskolde vaniljecreme piskes med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl.
•Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.
•De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med finthakkede pistacie.
•"Lågene" lægges på som top.
•Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær.
•Opbevares i køleskab indtil servering.
torsdag den 10. september 2015
Food Festival 2015
Min oplevelse med food festival
Jeg ankom til Tangkrogen omkring klokken 13.00, hvor pladsen allerede var fuld af mennesker. Der var dannet lange køer til de mange indgange, og det tog cirka 20 minutter at komme ind.
Da vi kom ind blandede der sig en masse dufte af mad i luften. Der var jorddufte fra grønt og kartofler, der var fiskedufte fra sushi, der var søde dufte af chokolade og is og der var kaffedufte fra kaffevognen.
Arrangementet var lidt større end jeg havde forventet. Jeg troede, at det var en masse boder, som viste deres produkter frem, men sådan var det slet ikke. Der var gjort rigtig meget ud af de mange boder der var. I nogle boder fremviste de produkter med smagsprøver. I andre boder viste de, hvordan fremgangsmåden/processen af deres mad foregik. Der var også en helt tredje form for boder nemlig en slags butikker, hvor man kunne købe forskellige former for køkkengrej. Jeg købte bl.a. seks klare drikkeglas med mønster, en dejskraber og to flasker kold bryggede kaffe. I de boder med køkkengrej, var deltagerne gode til at fortælle, hvad man kunne anvende de forskellige produkter til. De solgte ikke bare tingene sådan uden videre. Jeg fik bl.a. forklaret, at de glas jeg købte, også kan bruges til at drikke the eller kaffe af.
Det var rigtig fedt at se deltagernes entusiasme i de forskellige boder, De var gode til at fortælle, om det de havde foran sig, hvilket var spændende for gæsterne at høre om.
Alt i alt var det en rigtig god oplevelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)