tirsdag den 15. december 2015

Projekt -Tirsdag D. 15/12-15

Igen i dag startede vi med at mødes samlede inde i et af teorilokalerne. Vi skulle starte med at spare med vores makker, men min var der ikke, så jeg satte mig bare ned i Unvivers sammen med Casper og Mads og startede mit arbejde. 

Tiden i dag er også gået hurtig, men ikke ligeså hurtig som i går. 

Jeg har fundet frem til min endelige dessert som lyder: 

•Citron sorbet (laves til queneller) 
•Vanilje crunch 
•Fehår 
•Syltede hinbær 
•Syltede brombær 
•Flødebolle med saltkaramel skum og chokoladeovertrukket puffsukker 

Der ud over har jeg også fået lavet en varebestillig, et kalkulationsark og en skitse af min dessert. 

I morgen skal jeg i køkkenet. Jeg vil fokusere på at lave min citron sorbet, men hvis der er tid, vil jeg også gerne prøve at lege lidt med det skum, der skal i min flødebolle og evt. afprøve at lave kaviar, da det er et muligt element i min dessert.

Projekt Mandag D. 14/12-15

I dag startede vi på vores projekt opgave. Vi mødtes alle sammen inden i en af teorilokalerne for at trække vores hovedemne samt garniture. 

Jeg var en af de første, der skulle trække. Jeg ville for alt i verden ikke trække fisk. Jeg bryder mig ikke så meget om at arbejde med fisk, og jeg finder det svært at finde den rette smag, da jeg heller ikke bryder mig om smagen. Heldigvis trak jeg det jeg allerhelst ville, nemlig svinekæbe som hovedemne og citron som hovedgarniture.

Vi fik uddelt makkere, som vi skal spare med under hele processen. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. 

Jeg gik i Univers sammen med Mads for at arbejde. Jeg fik en god opstart, men tiden gik rigtig hurtig. Pludselig havde vi fri. Jeg fik skrevet et forslag til min hovedret og fik fundet opskrifter til det. Der ud over legede jeg også lidt med min dessert. Jeg synes det var svært at finde noget, der ikke var for svært og ikke var for let. -Jeg kigger på det igen i morgen.

I morgen skal jeg have fundet frem til en endelig dessert, eg skal have fundet de sidste opskrifter og jeg skal have kigget på varebestilligen samt kalkulationsarket.

mandag den 14. december 2015

Jul

Hjemme i det lille hus bliver der lavet pebernødder, fedtebrød, fyldtechokolader, karamel og andre chokolader. 

Smørrebrød

Så fik vi lavet smørrebrød, hvilket var super sjovt og lærerigt. -Vi fik oven i købet 12 for dem




Fyldte chokolader og vaniljekranse

Hollandaise

Ciabattabrød

Min opgave i skolen i dag var at bage ciabattabrød samt en lille kage til klassen. Jeg var meget tilfreds med brødet. Kagen blev en lime kage med chokoladestykker og hasselnødder. Den var en smule klistret, men smagen var super god og frisk :)


Hjemmelavet flødekarameller

Mums 😋

Jeg har leget lidt med nogle hjemmelavede flødekarameller, som blev ret så gode. Det er meget vigtigt, at man ofte husker for at røre i massen, da den ellers brænder på og bliver grynet. 

Svinekæbe

Svinekæbe
Puré
Syltede æbler 
Rødvins Glace 
Friterede selleri 


Brombær sorbet 
Brunsviger 
Karamel pynt 
Nødder 
Pærer 

torsdag den 19. november 2015

Nordea

Min far er bankmand og arbejder i Nordea. De har, på arbejdspladsen, sammen besluttet, at de har kageordning hver torsdag. I dag var det min fars tur til at have kage med, og da hans kollegaer adskillige gange efterspurgte "kage fra konditoren" bagte jeg denne kage. 

Kagen består af: 
•En bund af digistive kiks og smør 
•En chokoladekage med kokos 
•Pynt af hjemmelavet fondant, marcipan, glasur skrift og flødeskum 


Tjener

D. 12. november var vi tjenere for nogle GF2 elever på 3. etage. Det var sjovt at få lov til at prøve. Temaet var nytårsaften, hvilken var meget tydeligt. 

I starten af dagen blev der udnævnt to restaurant chefer, Casper og Mads. Det var lidt en udfordringen for mig. De var meget dominerende og kommanderede hele tiden med mig. 

Resultatet af borddækningen blev rigtig pænt og serveringen var også lige i skabet. 



Kalve frikassé

I dag skulle vi i køkkenet arbejde med kalve frikassé. I starten virkede det til, at vi havde god tid, men til sidst var det ret stressende i køkkent. Vi delte opgaverne ligeligt ud fra starten. Mathias lavede kød,  Kristian lavede sovs, Sara lavede grøntsager, og jeg lavede croquettes. 

Lige da vi skulle til at lave de sidste detaljer samt anrette, var der nogen, der havde taget mine croquettes ud af fryseren, så de var blevet helt bløde og var ikke rigtig til at arbejde med. Ikke nok med det, havde gruppen, der havde taget dem ud også brugt næsten alle dem jeg havde lavet.. Jeg startede med at køre helt op i det røde felt, men faldt heldigvis ned igen og fandt dem på et af bordene. Mathias hjalp mig med at panere dem og fritere dem, og så fik vi sammen anrettet det. 

I dag kørte vi med karaktere. Vi fik 4.. Det var jeg overhovedet ikke tilfreds med.. Vi fik at vide, at sovsen var for tyk, grøntsagerne skulle have været vendt i sovsen og persillen skulle have været ovenpå anretningen. Vi må oppe os til næste gang ;)





mandag den 2. november 2015

Bryllupskager dag 1

I dag mandag D. 2. november startede vi på vores bryllupskage projekt. Jeg havde glædede mig utrolig meget til i dag, da vi ikke rigtig har lavet noget konditor agtigt endnu. 

Vi startede dagen med at se bryllupskager som Michael tidligere har lavet. Vi så også nogle med mere profession. 

Vi fik udleveret opskrifterne og gik i gang med at læse dem igennem. Vi måtte desværre ikke lave flere etager, så vi delte de fire opgaver ud, der var, og så var det ellers bare at gå i gang. 

Anders lavede hindbærmoussen, Oliver lavede chokolade moussen samt marengs og Toke og jeg lavede bunde. Vi var færdige med det hele klokken 11.00, og så skulle vi vente til mousserne vat klar, og bundene var afkølet.

Efter frokostpausen samlede vi kagen og satte den i blæstkøleren. I mens øvede vi os på at lave fondantroser og smørcreme til at smøre kagen op med.

Kagen står lige nu stadig på køl så mousserne kan sætte sig. 

På torsdag skal vi have smurt kagen op og overtrukket den. Til sidst skal vi pynte den af. -Det glæder jeg mig til! :) 

torsdag den 29. oktober 2015

Evaluering -Åbning

Start: 
Samarbejdet i gruppen kunne være bedre. Arbejdsopgaverne var ikke ligeligt fordelt, og det var ikke alle i gruppen der deltog aktivt. Vi er alle enige om, at vi havde for meget tid til opgaven, hvilket gjorde, at man nemt blev fristet til at fjolle rundt. 

Planlægning: 
Som sagt synes vi, at der var for meget tid til at løse opgaven, hvilket gjorde os alle ukoncentrerede i et vis omfang. Vi delte retterne op i to. Toke og Oliver stod for hovedretten, mens Anders og jeg stod for desserten. Det gjorde det en smule mere overskueligt. Vi fik fundet opskrifter i fællesskab og hjalp hinanden med nogle småting til sidst i forløbet.


Selve åbningen: 
Åbningen gik okay. Vi fik solgt alt maden på nær en. Tiden i køkkent var dog knap, da vi ikke fra starten havde fået printet opskrifterne. Det gjorde desværre, at ikke alle tingene lykkedes. Det er også en smule svært at få alt til at lykkedes på så kort tid, når man aldrig har prøvet at lave retterne før. 

Det var en rigtig gode idé at koble en sparringsgruppe til de arbejdende grupper. Det gav en mere overskud. 

Vi hjalp hinanden med nogle småting, men passede så vidt muligt vores egne opgaver. 

onsdag den 28. oktober 2015

Madanmeldelse på gruppe 3

I dag havde jeg æren af at hjælpe gruppe tre i køkkenet. Deres overblik var rigtig fint, og det virkede til, at de havde styr på tingene. Dog var der små ting, de var i tvivl om, hvor de valgte at tage en chance i stedet for at spørge om hjælp. Samarbejdet i gruppen fungerede rigtig fint, og arbejdsopgaverne var fordelt ligeligt.   

Anmeldelse:
Restauranten hvor åbningen forgik var rigtig hyggelig. Der var dækket op lige ud til de store vindue, hvor man kunne dølge med i det flotte vejr på en efterårs dag i oktober. Solen kiggede frem bag lyse skyer og bladene blæste stille rundt på fliserne. 

Der var massere af gæster, dog ingen ved gruppens bord. Det var utrolig ærgerligt, for deres bordopdækning var den jeg synes bedst om. Rød og hvid ternet dug, store hvide tallerkner, pudset sølvbestik og flotte vinglas. Enkelt men flot. 

Det var desværre ikke gået helt som forventet, da maden skulle serveres, hvilket var rigtig ærgerligt.. 

For det første var tallerknerne helt kolde til hovedretten, hvilket gjorde det mere tydeligt, at retten faktisk havde stået for længe før serveringen. Sovsen, rodfrugterne og kartoflerne var kolde. 

Kartoflerne havde fået lidt for meget peber og var ikke helt færdig kogte. Rodfrugterne var rigtig lækre, og der var tilpas meget salt på. Kyllingen manglede en smule smag og oven i det, skal gruppen måske til en anden gang overveje at tage skinnet af kyllingen, da det ikke var sprødt, men helt smattet. Det var en rigtig fin idé med bacon rundt om kyllingen, dog var det en smule brændt.

Farverne fungerede fint sammen. Man fik følte ikke blot, at det var efterår udenfor, men også inde på tallerkenen i restauranten. En smule kreativitet i anretningen savner jeg dog.

Æblekagen havde en fantastisk smag, men makronerne havde uheldigvis lagt for længe og var blevet helt bløde. 

Samlet set vil jeg sige, at 20 kroner er en okay pris for et måltid som dette 

Måltidet får 3/6 stjerner :)  




tirsdag den 27. oktober 2015

Kondens

Referat: 
Novellen er en lang fortælling om René, der lige er komet hjem fra Thailand. Han har været afsted mest for oplevelsens skyld, men også for at udforske kokkeverdenen i et fremmed land. Han kommer hjem, fordi han ikke har råd til at fortsætte livsstilen, og fordi han ikke føler, at han kommer nogen vejene. Da han kommer hjem, har han fået lov til at låne en sofa hjemme hos hans lillebror Thomas. En gammel ven har derudover skaffet ham et job som kok på en restaurant i Aarhus i 4 uger. Han falder hurtigt til på restauranten og får det godt med sine kollegaer. Han falder i sær godt i snak med den anden kok Suzanna. De begynder at ses efter arbejde og drikker en masse vin sammen. Suzanna bor sammen med sin mand Erik. Erik arbejder med at arrangere koncerter, så han tjener godt, hvilket også kan ses på husets inventar. Pludselig går det hurtigt. René og Suzanna er sammen næsten hver dag. De drikker vin, har sex, sover sammen, laver mad sammen, shopper sammen og meget mere. De er næsten som et par og alt det de laver sammen holder de hemmeligt for Erik. Suzanna er træt af sin mand, og vil gerne have en ny, men på den betingelse, at han er ligeså rig som Erik. Suzanna finder ud af, at det ikke vil hænge sammen med hende og René, da han ikke har ret mange penge at gøre med. Derfor begynder deres forhold at gå op og ned. Bartenderen Milo fortæller René, at han skal holde sig væk fra Suzanna. Han har allerede været der, så han ved, hvordan det hele hænger sammen. Alligevel trodser René Milos råd og har sex med Suzanna igen. Hun fortæller ham, at hun ikke kan blive gravid og derfor ikke behøver at have kondom på. Noget tid efter bliver de rivende uvenner, hvilket resulterer i, at Suzanna tager på ferie indtil René skal flytte op til sin mor i Skagen. I Skagen opsøger en gammel mester ham, og han får derved et nyt job. Han møder en masse nye mennesker og stifter nye bekendtskaber. Han finder en ny pige at hygge sig med. Selvom han prøver at komme videre tænker han stadig på Suzanna. Dagene går, og en dag besøger han Milo, som er blevet far. De får sig en god snak, og Milo fortæller René, at der er arbejde til ham i Aarhus igen, hvis han er interesseret. Det er han selvfølgelig, så han låner en lejlighed i Aarhus af en af hans nye venner. Før han starter på arbejde, vil han besøge Suzanna for at få det hele på det rene, inden de skal være kollegaer igen. Da René kommer til Suzannas hus, møder Eriks søn ham. Han fortæller René, at Suzanna har låst sig inde på toilettet og vil ikke ud. René går ind til hende og beder hende om at åbne døren, men hun nægter. Endelig kommer han ind. Der er helt tåget på grund af dampen fra bruseren, der er blod på gulvet, Caroline skriger og det hele er forvirrende for René. Langt om længe finder han ud af, at han er far til en dødfødt barn, som Suzanna har født ned i toilettet. René bliver rasende og råber og skriger af Suzanna. Han får skyllet fosteret under vandhanen og pakker det forsigtigt ind i et håndklæde. Han putter pakken ned i en papirspose og kører ud i skoven for at begrave fosteret. Han dækker stedet med visne blade og grene. 

Hvilke temaer og problemstillinger møder vi: 
Temaet i denne novelle er det uopnåelige. Det er tydeligt, at Suzanna jagter det bedste hun kan få. Hun sigter alt for højt, hvilket også viser sig at gå galt for hende.  

Tid og sted: 
Jeg vil mene, at novellen strækker sig over tre måneder cirka. 

Hændelsen kunne sagtens have fundet sted i 2015 

Afdækning af miljøet: 
Suzanna lever udelukkende af sin mands penge. I virkeligheden tror jeg ikke hun er særlig velhavende. Jeg tror hun er fattig. 

René er lige kommet hjem fra Thailand, hvilket gør, at han ikke har ret mange penge tilbage. Han knokler for at tjene til føden, men alligevel virker det på ham som om, at han ikke mangler noget, fordi han sætter pris på de små ting i livet. 

Socialt har Caroline det ikke ret godt. Hun lever på sin mans succes, mens René nyder hvert sekund af livet med egne venner og egne handlinger.

Personerne: 
Suzanna: En kvinde i trediverne, kok, har høje forventninger om sig selv, lever på sin mands succes, lever for si mands penge, i virkeligheden lever hun et elendigt liv, bliver kun sammen med sin mand på grund af pengene, hun er ikke lykkelig. 

René: En mand i slutningen af tyverne, kok, sætter pris på de små ting i livet, tager hvad han kan få, rig på oplevelser, har ikke ret mange penge, har gode venner og bekendtskaber, han er ved at finde ud af, hvad han vil med sit liv fremadrettet. 

Redegørelse: 
Jeg tror, at budskabet i denne novelle er, at få unge mennesker til at indse, at ingen er perfekte. Hvis man hele tiden prøver at finde noget, der er bedre, end det man har, bliver man ikke lykkelig. Tvært i mod. Man bliver nødt til at gå efter lykken og den ægte kærlighed, i stedet for at gå efter det bedste af det bedste samt pengene. Ser vi f.eks. på Suzanna, hun sigter alt for højt. Hun vil gerne have et barn med sin mand, men hendes mand vil ikke have flere børn. Derfor prøver hun at få en anden til at gøre hende tyk således, at hun kan bilde sin mand ind, at det er deres fælles barn. Det bliver man ikke lykkelig af. Hvis det var mig, ville jeg skamme mig resten af mit liv. Hun kan ende med at gøre sin mand lykkelig på en løjen, hvilket er fejt. Hvis man skal være lykkelig og have et godt liv, skal man finde en af dele og udleve drømmene med.

Billede analyse -The Girls On The Bridge

Det denotative: 
På billedet ses tre kvinder, som står på en bro. Under broen løber vandet. Kvinden længest fra os er iført en grøn kjole og en gul hat. Hun kigger ud over vandet. Kvinden i midten er iført en rød kjole og en rød hat. Hun kigger også ud over vandet. Kvinden nærmest os er iført en hvid kjole med et violet bånd. Hun står med ryggen til vandet og taber en gul hat fra hånden.

Det konnotative: 
Jeg vurderer, at de to kvinder der kigger ud over vandet, er to fine velhavende kvinder. Det gør jeg bl.a. på grund af deres lange fine kjoler, deres hatte og deres kropsholdninger. Jeg konstaterer, at kvinden i midten er mor til pigen i den hvide kjole, da de har samme hårfarve og samme kropsholdning. Kvinden længest væk fra os, tror jeg, er morens veninde. Jeg vil mene, at hovedpersonen i billedet er pigen, der vender ryggen til vandet. Hun er iført en hvid kjole med et violet bånd. Hvid symboliserer uskyld, mens violet symboliserer uro og nervøsitet. Jeg tror, at pigen er blevet tvunget til at tage med på en gåtur med hendes mor og hendes mors veninde. Den hvide farve skal symbolisere, den pige hun bør være ifølge moren, mens den lilla farve er et symbol på, den pige hun selv ønsker at være, men som hun er bange for at vise frem. Eftersom jeg antager, at de er en velhavende familie, tænker jeg, at pigen er blevet klædt på af en tjenestepige hjemmefra. Det at hun vender ryggen til vandet og har blikket væk fra de to andre kvinder, får mig til at tænke, at pigen ikke ønsker at være den hun er. Hun bliver presset til at være den person hendes mor gerne vil have at hun er, men ikke den person hun selv ønsker at være. Farven på pigens hat er gul. Gul symboliserer falskhed. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at pigen ikke holder ved hatten, hun smider den. Det må være et tegn på, at hun har fået nok. Hun ”smider” falskheden. Hun tager falskheden af. Hun vil ikke længere være den, hendes mor ønsker hun skal være. Hun vil være sig selv. 

De non-verbale koder: 
Pigens blik er helt tom. Hun foretrækker ikke en mine. Min tanke om, at hun prøver at være sig selv giver også god mening med hendes tomme blik. Hun er lige startet på ny, hun er genstartet. Hun er meget fraværende. Hun står med siden til de to andre kvinder samtidig med, at hun hænger lidt op af broen. Kigger man på de to andre kvinder har de en meget finere kropsholdning. Diagonalkomposition: Der er diagonalkomposition i billedet, hvilket gør billedet uroligt. Vi får et hint om, at der er noget i billedet, der ikke er som det skal være. 

Fugleperspektiv: 
På dette billede er der fugleperspektiv. Det giver mig et billede af, at vi som seer kigger ned på en verden med problemer, men vi gør ikke noget ved det. Vi ved godt, at der findes familier, hvor børnene er underlagt forældrenes normer eller værdier, men vi gør ikke noget ved det. Det er noget, vi helst ikke vil forholde os til, det er et tabu for os.

Baggrundsfarverne: Baggrundsfarverne er meget mørke og dystre. Der er ikke rigtig noget liv og glæde. Måske er det også derfor, at pigen i den hvide kjole kigger væk. Hun har ikke lyst til at være en del af det, hendes mor ønsker.

Dansk opgave -Resumé

Bagside resumé: 
Han vågner op efter en hård bytur og kan intet huske. Hans søster skal hentes i lufthavnen, men han ved ikke helt, hvor han befinder sig. Det er påske, og de skal i sommerhus. Påskefrokoster, snaps og skilsmisser. Irriterende børn der larmer og ødelægger alt. Moren er overflødig, men søsteren er evig skøn. Det klør på hans venstre balle. Det er et myggestik. Ind og ud af hospitalet ryger han, skiftende medicin og dødsangst. Er det nu også et myggestik? 

Referat: 
Novellen handler om en mand, som kun har sin søster Charlotte og sin bror Peder. De snakker ikke rigtig med deres mor, og de har ingen form for kontakt til deres far. Det er påske og han vågner op i en fremmed kvindes lejlighed. Han husker intet. Han får sig slæbt ned på gaden, men i første omgang ved han ikke, hvor han befinder sig. Det går pludselig op for ham, at han skal hente Charlotte i lufthavnen. Hun kommer hjem fra London, og de skal nu i sommerhus sammen. De får besøg af deres venner Stine og Jakob. De har et lille barn med. De hygger sig meget. Morgenen efter skal Stine og Jakob hjem. Det klør på hans venstre balle. Han konstaterer, at han må have fået et myggestik, da han ordnede plænen. Senere på aftenen går der hul på myggestikket. Charlotte hjælper ham med at rense det dagen efter. Der bliver holdt påskefrokost for de tre søskende i sommerhuset. Peder har sine børn med. Han er ikke sig selv, da han er midt i en skilsmisse. Hans børn er ustyrlige. De løber rundt, råber og kaster med tingene. Tiden går og påsken slutter. Myggestikket klør stadig. Det er begyndt at svulme op, og er meget rødt. Han tager i byen og møder Heidi. De har haft kontakt før, og han er lidt vild med hende. De forsvinder ind på et værelse og tager tøjet af hinanden. Heidi opdager hans store myggestik på ballen og væmmes. Hun spørger ham, om han har fået byldepest. Han prøver at forklare hende, at det bare er et myggestik, men hun har allerede fået tøjet på igen. Dagene efter gør ballen så ondt, at han slet ikke kan koncentrere sig. Den svulmer op, og han får feber om aftenen. Charlotte kommer for at hjælpe ham, men hun kan intet gøre. Hun ringer til morbroren, som bare laver sjov med ham. Han ringer derfor selv til vagtlægen. Han kommer på skadestuen og får skåret bylderne væk. En sygeplejer hjælper ham dagligt med at skifte gazen. Otte dage efter han er komet hjem, bliver han kørt på sygehuset igen, da det er blevet værre. Han får antibiotika og kommer igen hjem. Om natten vågner han op og kan ikke få luft. Herfra ryger han ind og ud af hospitalet, han får forskellige former for medicin, også noget han ikke kan tåle og han bliver dårligere og dårligere. Han taber sig 25 kg. på tre måneder. Til sidst fortæller lægen ham, at hans familie skal komme og besøge ham nu. Det er sidste chance. Familien besøger ham, men han har stadig svært ved at forholde sig til, hvad der sker. Han får dødsangst. Til sidst i novellen kommer der dog et håb. Han er kommet hjem. Han passer sig selv, da Charlotte har opgivet ham. Han ryger hash og lever af stegt flæsk og persillesovs. ”Han har sat sig i stolen og åbner forventningsfuld en øl, han føler sig pludselig som en nyfødt, der har det hele til gode.” 

Redegørelse: 
Krise: Naja Marie Aidt fortæller os en historie om en velfungerende mand, som er trænet og har et godt liv. På kort tid ændre det hele sig. Han bliver syg og dårlig, bliver indlagt og er tæt på at dø. Til sidst ser han dog håb i livet. Han lever livet som han er i stand til. Han drikker øl, ryger hash, spiser stegt flæsk med persillesovs og hører højt musik. Han vil ikke være bange mere. 

Mor/søn forhold: I vores samfund har vi den opfattelse, at man skal behandle sine forældre godt. Det er dem, der har sat os i verden. I denne novelle viser Naja Marie Aidt os et eksempel på nogle, som hader deres mor. De bagtaler hende og ønsker ikke at se hende. Hovedpersonen får dårlig samvittighed, fordi han godt ved, at han gør noget forkert. Man skal ikke behandle sin mor på den måde. Hun har opfostret os, hun har passet på os, givet os mad samt omsorg og kærlighed. Hende skal vi ære ikke afsky.

Spansk brunch

Græsk yoghurt med musli og passionsfrugt, bruschetta med peberfrugtsterpenade og ost, bruschetta med ost rullet i serranoskinke, en lille frisk salat, spansk kartoffelomelet, spanskrør med tilhørende fyldende chokolade og sidst men ikke mindst flan med flydende karamel

mandag den 26. oktober 2015

Leg i køkkenet

I dag skulle vi eksperimentere med noget kalveskank i køkkenet. Det var rigtig sjovt, og jeg lærte en masse af det. Blandt andet lærte jeg, at kødet først er klar, når man forsigtigt kan trække benet op af kødet. 

Tilbehør:
Blancherede selleri, tonerede gulerødder, tomat concasé og kartoffelmos.




Senere på dagen var der forældrearrangement på skolen. Det var jeg desværre ikke med til, men jeg bagte alligevel nogle cookies med chokolade stykker. -Mums


1. åbning

Dagen i dag har været en smule hektisk for mit vedkommende. Da vi ankom i køkkenet klokken 08.15, var der ingen, der havde printet hverken opskrifter, menuer eller flyers. Jeg brugte den første times tid på at få ordnet det, og så var det ellers bare igang. Simon fra tilknytningsgruppen var rigtig god til at hjælpe mig. Jeg har det med at hidse mig op, når jeg bliver stresset, men det var Simon rigtig god til at tackle. Han var god til at få mit humør op samtidig med, at han hjalp mig.  

Desserten gik ikke helt som planlagt, hvilket betød, at vi måtte improvisere. Jeg var ikke 100% tilfreds, men taget i betragtning af, at jeg aldrig har lavet kagen før, synes jeg, at vi fik det bedst mulige ud af det. 



Hovedretten stod Toke og Oliver for. Den blev rigtig fin og smagte samtidig lækkert. Dog kunne kyllingen godt have brugt en sovs, og anretningen kunne godt have været bedre. -Øvelse gør mester




torsdag den 1. oktober 2015

Evaluering

I dag torsdag D. 1/10 2015 har vi evalueret på den seneste modul. Vi har snakket om gode ting i forløbet samt forslag til forbedrelser. Vi har også evalueret på hinanden i netværksgrupperne, hvor jeg fik følgende til at vide: Camilla er rigtig god til at organisere, når hun arbejder i køkkenet. Hun har et godt overblik over tingene. Derudover er hun også rigtig god til at samarbejde. Dog skal hun arbejde lidt med nogle ting. Hun vil f.eks. meget gerne bestemme. Hun skal også arbejde lidt med hendes temperament. Det er ikke fordi hun er sur eller arrig, men hun bliver lidt mut, hvis hun ikke får sin vilje. Jeg blev selvfølgelig glad for de positive ting, men jeg er også godt klar over, at jeg har noget jeg skal arbejde med. Det er forhåbentlig lavet om til næste evalueringstime.

mandag den 28. september 2015

Coq au vin

Fransk løgsuppe

Kyllingebryst

Dampet rødspætte

Medaljer

Mørdej: 300 g.hvedemel 100 g.flormelis 150 g. stuetempereret smør 1 æg Vanilje creme: 2.5 dl.sødmælk 0.5 vanilje stang 35 g.sukker 20 g.maizena 40 g.æggeblomme (2 stk.) Glasur: 150 g.flormelis En anelse vand Pynt & opbygning: 150 g.jordbær marmelade 4 dl.piskefløde til flødeskum 30 g.finthakkede pistacie kerner 2 friske jordbær til pynt Mørdej: •Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. •Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel. Dejstykket udstikkes. Anvend gerne et glas eller lignende •Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. •Bundene afkøles på en bagerist. Vanilje creme: •2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. •Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. • Vaniljen blandes i sukkeret og mases sammen så kornene skilles ad. •Vaniljesukker, maizena og den resterende ½ dl. mælk piskes godt. •Tilsæt ægge blommerne & pisk igen. •Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. •Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. PAS PÅ at at den ikke bliver for tyk! •Cremen hældes straks i en beholder med et stykke husholdningsfilm direkte over, så der ikke dannes kondens. •Afkøl cremen helt i køleskabet. Minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).
Opbygning: •Piskefløden piskes til flødeskum •Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl og sprøjtes op i en høj krans på bundene, NÅR bundene er afkølet. •Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. •Den iskolde vaniljecreme piskes med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. •Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud. •De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med finthakkede pistacie. •"Lågene" lægges på som top. •Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær. •Opbevares i køleskab indtil servering.

torsdag den 10. september 2015

Food Festival 2015

Min oplevelse med food festival 

Jeg ankom til Tangkrogen omkring klokken 13.00, hvor pladsen allerede var fuld af mennesker. Der var  dannet lange køer til de mange indgange, og det tog cirka 20 minutter at komme ind. 

Da vi kom ind blandede der sig en masse dufte af mad i luften. Der var jorddufte fra grønt og kartofler, der var fiskedufte fra sushi, der var søde dufte af chokolade og is og der var kaffedufte fra kaffevognen. 

Arrangementet var lidt større end jeg havde forventet. Jeg troede, at det var en masse boder, som viste deres produkter frem, men sådan var det slet ikke. Der var gjort rigtig meget ud af de mange boder der var. I nogle boder fremviste de produkter med smagsprøver. I andre boder viste de, hvordan fremgangsmåden/processen af deres mad foregik. Der var også en helt tredje form for boder nemlig en slags butikker, hvor man kunne købe forskellige former for køkkengrej. Jeg købte bl.a. seks klare drikkeglas med mønster, en dejskraber og to  flasker kold bryggede kaffe. I de boder med køkkengrej, var deltagerne gode til at fortælle, hvad man kunne anvende de forskellige produkter til. De solgte ikke bare tingene sådan uden videre. Jeg fik bl.a. forklaret, at de glas jeg købte, også kan bruges til at drikke the eller kaffe af. 

Det var rigtig fedt at se deltagernes entusiasme i de forskellige boder, De var gode til at fortælle, om det de havde foran sig, hvilket var spændende for gæsterne at høre om.

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse.